En søndag på heden.
Søndag d. 18. december kl 09,15 gik første start på den nu traditionsrige motionstur rundt om Flyndersø. For ca 15 år siden da det hele blev prøvet første gang, var der 10 - 12 løbere til at gøre turen. i år var der 36 + 1 hund til start på det første hold, og flere sluttede sig til på ruten og med den sene start blev det til ca 90 løbere. det var både løbere fra SAM, fritids løbere og løbere fra andre klubber.
I en tid hvor livsstil og sundhed bliver mere bevidst for for folk, så glæder det mig virkelig, som læge og klubformand at se, at et eller andet nu begynder at virke og gøre indtryk. Folkesundheden lider, det er klart, og en løbetur redder heller ikke det hele, men det er en god begyndelse, og så er 28 km, 14 km eller 10 km bare rigtig godt.
Det var jo et kanon flot vejr; - 2 grader, sol og helt stille vejr ved start og +2 grader da vi er i mål og fortsat sol og stille vejr, det er da heldigt. Turen rundt om Flyndersø er flot varieret med skov, marker, hede, dalgange og endnu mere hede - det er bare så flot, at det er synd for dem som ikke kunne være med.
Vi fik snakket, løbet, nydt landskabet og solen, vi fik pulsen og vejrtrækningen op - og lidt ømmer ben fik vi vel også.
Brug nu juledagene til at komme ud og røre jer, få brugt kroppen og få noget frisk luft.
Julen skal nydes, helt klart; men i det nye år så prøv det: Drop smøgerne, træk ned på alkoholen - køb et par nye løbesko og kom igang!
En rigtig glædelig jul og godt Nytår
Thor Knudsen
Hvem er Thor Knudsen?
I dag arbejder han som organ-kirurgisk overlæge på Regionshospital Viborg.
Han er 62 år, bor i Skive og har siden 1994 løbet 36 maraton.
Kommentarer
Skriv kommentar