Fiberskade

23-08-2011 - 07:29

Hej Thor.Jeg er ved at træne op til 9,3 km til Skiveløbet, MEN igår fik jeg pludselig en skade efter 3-4 km, hvor jeg løb i moderat tempo. Det begyndte i løbet af et par skridt at gøre ondt - først troede jeg, det var achillessenen, fordi smerten sad lige over hælen, men senere er smerten flyttet op på indersiden af lægmusklen. Det gør mest ondt, når musklen er kold, og det føles ligesom et "trælår". Er det en fiberskade? Jeg er vant til at løbe 5 km, men har de sidste uger løbet lidt flere gange og lidt hurtigere. Hvad kan jeg gøre for at blive klar til løb igen? Navn

Helle

Massage og nedkøling

Kære Helle.
En rigtig ærgelig skade at få så tæt på Skiveløbet, man er altid ekstra opmærksom på skavanker når man nærmer sig den store dag.
Jeg tror helt sikker at du når med og får et godt løb.
Hvis der ikke er misfarvning eller hævelse af området, som gør ondt, så er det nok ikke så alvorligt.
Den højde du angiver på benet lyder som det sidder lavt, og er ikke typiskfor en "ægte" fiber.
For mig lyder det mest som om det er en belastningsskade af bindevævet omkring knoglen og musklen, og det heler som regel hurtigt.
Du skal have gode sko, løb lidt langsommere, gerne med støttestrømpe, som du nu kan købe i alle byens sportsbutikker. Massere benet efter løb i mindst 20 min og køl ned med ispose - så tror jeg på at vi mødes i et godt Skiveløb.

god tur - Thor - vi ses til Skiveløbet

Se Thors brevkasse

Hvem er Thor Knudsen?

Thor Knudsen har dyrket atletik, siden han var elev på Breum Skole.

I dag arbejder han som organ-kirurgisk overlæge på Regionshospital Viborg.

Han er 62 år, bor i Skive og har siden 1994 løbet 36 maraton.

Stil dit spørgsmål her

Skriv dit spørgsmål her og klik "Send". Du bestemmer selv, om du vil være anonym. Hvis du vil have direkte svar, skal du udfylde feltet 'e-mail'. Vi forbeholder os retten til at redigere og offentliggøre dit spørgsmål.