Fortsat træning i ferien.
Selvom det er meget varmt. så skal vi fortsætte træningen frem mod Skiveløbet. Det er ofte en god ide at flytte sine træningstidspunkter. Et af de år jeg bare skulle have Berlin turen under de 3 timer, trænede jeg 2 gange daglig, morgen og aften, løb mere end 120 km/uge, da havde vi en sommer som nu -altså stod jeg op kl 05 og løb 15 km og igen kl 22 løb jeg 20 km - da var det fortst varmt - men dog uden solen. Da jeg boede i Jæmtland i Nord Sverrige lærte jeg det med at løbetræne ved midnatstid, det var grænseoverskridende, for det gjorde vi da ikke i Danmark på den tid.
Husk igen jeres løbesko til ferien, og er I sydpå, så stå tidligt op, tag løbeturen før familien kommer op, og før solen får magt, men det er vigtigt at I kommer afsted.
Et godt råd er løb den samme tur når I er i nye områder, så kan I sammenligne resultaterne, og få mere ud af jeres træning. Afhængig af jeres ambitionniveau, så vær ude den tid som I skal bruge på Skiveløbet, f.eks 45 min. Gentag det dagligt og se om i ikke skal løbe lidt længere på samme rute efter et par dage.
Tænk også på kosten allerede nu. selvfølgelig skal man nyde god mad i ferien, og derfor er det også en god ide at løbe FØR morgenmaden. Men tænk alligevel i sund mad, grøntsager, protein f.eks fisk og rigelig væske, drik vand hele tiden i denne voldsomme varme. Man mister rigtig meget væske ved at svede + den naturlige fordampning. Prøv at lægge mærke til hvor tit i tisser!
- og hvordan urinen ser ud. Når man mangler væske bliver urinen mere farvet altså mere gult, så drik så meget at I tisser mere end 4 gange om dagen, og urinen skal fortsat helst være næsten vandklar.
God ferie.
Thor Knudsen
Hvem er Thor Knudsen?
I dag arbejder han som organ-kirurgisk overlæge på Regionshospital Viborg.
Han er 62 år, bor i Skive og har siden 1994 løbet 36 maraton.
Kommentarer
Skriv kommentar