Mols Bjerge.

28-07-2010 - 02:44
- Kommentarer: 0

Det er ferie og Peter havde inviteret mig til sommerhuset ved Ebeltoft Vig, ved foden af Mols Bjerge.
Jeg har aldrig været i Mols Bjerge før, men det lød rigtig rart med en god week end hvor vi skulle slappe af, bade, spise god mad og så lidt let løb i bjergene.
Højeste punkt i Mols Bjerge er ca 130 m, og det skal man lige tage i betragtning, når sommerhuset ligger ved vandet, så er det altså 130 m. op derfra.
Lørdag gik med at spise, bade og gå tur i bjergene, det var dejligt og meget varmt.
Søndag morgen var Peter også klar til en løbetur. Peter er en senet, mager og sej naturpasser, der bl.a. passer naturparken i Mols Bjerge, så vi var på hans hjemmebane.
Vi løb først ca 1 km langs stranden, så drejede vi ind i landet mod bjergene; og snart gik det op ad, og op ad, og det blev ved. Og her viste Peter virkelig hvilken sej bjergged han er; han kunne blive ved og ved opad. Man håber jo altid på at der efter nogle hundrede meter, kommer en affladning, men nej det gør der ikke i de bjerge, og Peter kunne holde samme seje tempo hele vejen - der blev jeg virkelig sat! Nedad gik det meget bedre og vi kom hjem sammen.
Det var en rigtig herlig tur, men hård. Blev afsluttet med en tur havet.
Sådan en tur er god forberedelse til ½ marathon til Skive løbet. Her skal man have styrken, sejheden og en vis udholdenhed. Jeg bruger sådan en tur som forberedelse, og vil anbefale at hvis I skal løbe en af de lange ture til Skive løbet, så få formen pudset af nu; kom ud på nogle intervaller, brug bakkerne til at opbygge styrken.
Fartleg, bakkeløb, intervaller og stigningsløb vil hjælpe jer rigtig meget, og I skal begynde nu at holde den endelige trænings form. Kom ud nu mindst 1 time pr gang veksle mellem de 3 - 4 løbs typer.
Skive løbet er søndag d. 12. september, så træningen skal til at finde sin endelige fprm nu.
Og kommer I forbi Mols Bjerge -så brug et par timer der.

Godt løb
Thor Knudsen

Kommentarer

Skriv kommentar

  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.
Ved at sende denne formular godkender du Mollom's politikker for personlige data (spamfilter).

Hvem er Thor Knudsen?

Thor Knudsen har dyrket atletik, siden han var elev på Breum Skole.

I dag arbejder han som organ-kirurgisk overlæge på Regionshospital Viborg.

Han er 62 år, bor i Skive og har siden 1994 løbet 36 maraton.

Stil dit spørgsmål her

Skriv dit spørgsmål her og klik "Send". Du bestemmer selv, om du vil være anonym. Hvis du vil have direkte svar, skal du udfylde feltet 'e-mail'. Vi forbeholder os retten til at redigere og offentliggøre dit spørgsmål.

Se Thors brevkasse