Motion og sundhed - hvad er det?
Jeg læste en artikel i min tidlige ungdom om en engelsk elite løber, man så et billede af ham løbende ind til et hospital - man så også et billede af ham gående ud fra hospitalt. Artiklen greb mit ganske dybt, fordi det drejede sig om en engelsk atlet i verdensklasse, jeg har desværre glemt hans navn, men han havde haft det dårligt under de seneste stævner, og skulle nu have sig hjerte undersøgt. resultatet så man på den gående mand ud fra hospitalet, han måtte ikke løbe mere pga et dårligt hjerte!
Jeg har i min formandstid i SAM oplevet 3 hjertetilfælde hvoraf de 2 døde, ingen havde kendte problemer forud. 1 fandt man ingen forklaring på, men et ungt menneske, der under træning i skoven falder om med hjertestop og ikke kan reddes. En anden også et ungt menneske uden symptomer falder om under træning i skoven og kan heller ikke reddes, men her finder man efterfølgende en fejl i hjertet, som man undersøger resten af familien for, og dermed forhindrer man forhåbentlig flere fatale hændelser i den familie. Den tredje er en midaldrende mand der under arbejde får hjertestop på stadion, får hjælp og overlever, og efter et par hjerteoperationer har han det godt i dag.
Vi kende alle den frygtelige historie, en håndboldspiller dør på banen, en fodboldspiller dør på banen, en dansker dør i Vasa sporer, Anja Andersen får hjertetilfælde, jeg må nærmest hoppe over en ung marathon løber i Hamburg, det viser sig senere at han er død, en løber fundet død, en cykelrytter dør osv.
DIF udtaler at man ikke vil afskrække folk fra idræt, som jo er sundt! Det er fuldkommen rigtigt - forudsat man er sund og rask! Idræt og motion er sundt og vi kan kun opfordre så mange som mulig til at deltage, det er godt for hjerte, lunger, forbrænding,vægt og sind. Men det kræver altså at man er sund og rask. Eventuelle sygdomme, skal vurderes og eventuel behandles, så er der store muligheder for at man kan fortsætte sin idræt.
Det behøver ikke gå som den engelske atlet - at man ikke må fortsætte. I dag er der en meget større viden omkring sygdomme, behandling og idræt. Men skulle det være således at man risikerer at dø af sin idræt, så bør man dog have muligheden for at vælge til eller fra.
Alle de dødsfald vi trods alt kender til fra idrætten, er yderst tragiske, og som læge må jeg sige at kan vi forhindre dem ved behandling eller råd - så gør det både idrætten og udøverne stor hæder, og vi andre vil stadig glæde os over at idrætten er sund.
En hjertefejl, et forhøjet blodtryk, en sukkersyge, en lungesygdom, en karsygdom - alle uden symptomer, kan starte med alvorlige symptomer og konsekvenser.
Så som læge og formand kan jeg kun sige, at det er bedre at forebygge end at samle op bagefter. Lad os gøre som andre sammen lignelige lande, undersøge og checke vore atleter. Stor ros til DBU som checker deres elitespillere.
God sport og sundhed fremover
Thor
Hvem er Thor Knudsen?
I dag arbejder han som organ-kirurgisk overlæge på Regionshospital Viborg.
Han er 62 år, bor i Skive og har siden 1994 løbet 36 maraton.
Kommentarer
Skriv kommentar