Nice.
Efter Mols Bjerge gik ferien så videre til Nice; Cote d'Azur. Jeg holder så meget af den del af Frankrig. Det er sådan at stranden syd for Nice er sandstrand, mellem lufthavnen og bådhavnen er der stenstrand og mellem havnen og Monaco er der klipper. Så kan man jo selv vælge hvad man ønsker.
Der var rigtig sommer i Nice den uge jeg var der, varmt ca 32 - 36 grader, så løbeturerne skulle gøres om morgenen.
På Promenade Des Anglais er der altid liv! Og den strækker sig fra lufthavnen til bådhavnen, og er ca 7 km; den er bred, med både cykel sti og en meget bred promenade ud mod stranden mindst 10 m bred, så der er plads til mangen forskellige aktiviteter. Dertil kommer at promenaden er helt flad, frem til den sidste km mod havnen, her stiger det lidt.
Man kan også forlænge turen med stor fordel, rundt om havnen og videre op ad trappen i hjørnet, ogderefter "klatrer" man op mod krydset ved Boulevard Carnot, det er et meget stejlt stykke vej med fortov. For de rigtig seje - så fortsætter vej og sti system helt op på Mont Boron; men så er man ude på en længere tur ca 12 km med bjergløb. Vælger man turen helt op på Mt Boron skal man have væske med, og man kan ikke regne med at finde vand undervejs. Men en rigtig flot og udfordrende tur helt bestemt.
Jeg boede ca. midrt på promenaden, så hver morgen kl ca 08, kom skoene på og skiftende mellem havnen frem og tilbage eller lufthavnen frem og tilbage, det blev nogle korte men intensive ture; et par dage blev det ud til lufthavnen - havnen og hjem; gode seje ture med jævn tempo, hvor man kunne løbe sit eget løb og en dag blebv det til "bjerget" men kun op til lyskrydset ved Boulevard Carnot. Det var rigtig hårdt og varmt.
Alle dage blev afsluttet med en tur i Middelhavet, rigtig herligt, og så bliver man dejligt kølet af igen.
Skal man på de kanter, så tag endelig skoene med, der er så mange aktive dernede. der er rulleskøjter,skaters, powerwalker, stav gængere, løbere i alle stilarter og aldre - gamle mennesker løber også dernede!
Et typisk billede er også - at om morgenen samles de ældre ved stranden, da er der plads, og ikke for varmt og havet er roligt, så bader de, og derefter sidder de på stranden og snakker; det gør de også om eftermiddagen. På promenaden samles folk og snakker, sidder og kærrestes, sidder og læser eller de sidder der bare.
Det skal bare opleves.
God tur.
Thor Knudsen
Hvem er Thor Knudsen?
I dag arbejder han som organ-kirurgisk overlæge på Regionshospital Viborg.
Han er 62 år, bor i Skive og har siden 1994 løbet 36 maraton.
Kommentarer
Skriv kommentar