Træning til halvmarathon

27-08-2010 - 03:25

I form til Skive Løbet.

Hej Thor. Udover at deltage i de ugentlige træningsture fra stadion, hvordan forbereder man sig så bedst til Skive Løbet? Hvis man f.eks. overvejer at melde sig til halvmaraton ved Skive Løbet, hvordan skal man så lægge sin træning? Og hvordan med kosten før, under og efter? Hvor lange distancer og hvorr ofte skal man satse på at træne?

Anonym

Forberedelse.

Kære halvmarathon løber. det er dejligt at høre at du har mod på ½ marathon, det er en rigtig fin og god distance.
Fra nu af, altså 14 dage kan du ikke nå at flytte forfærdelig meget, men du kan forankre det som du har opnået. Lad os antage at du løber med på 10 km på onsdags træningen, og du klarer det godt, så skal du den sidste tid ud på 16 - 17 km 1 gang i ugen, altså 2 gange, bare stille og rolig så du har prøvet at løbe langt. derudover skal du løbe 10 km 2 gange i ugen, men sidste gang skal være torsdag d. 9/9. Da må du gerne løbe med fart. De sidste 2 gange i ugen skal du løbe 5 km med jævn fart, for du kan ikke nå at træne dig op men "kun" blive stærkere, både fysisk og mentalt. % gange pr uge er nok din sidste træningsdag er torsdag d. 9/9.
Angående kosten, så er almindelig kost med kartofler, brød og mager kød, samt væske, gerne sukkerholdige, så du er velhydreret - det bedste du kan gøre.Husk også salat. De 2 sidste dage før er det en god ide at indtage mest stivelse(kartofler, ris, pasta) brød og masser af energi- sukker, chokolade, samt rigelig væske.
Under løbet behøver du ikke spise, og hvis du gør så er det frugt, rosiner - men masser af vand. Din mave kan ikke optage ret meget medens du løber.
Efter løbet vil de fleste gerne have rigtig mad, kød og salat og kartofler, men du skal tænke mest på at drikke vand.

god tur - Thor - vi ses til Skiveløbet

Se Thors brevkasse

Hvem er Thor Knudsen?

Thor Knudsen har dyrket atletik, siden han var elev på Breum Skole.

I dag arbejder han som organ-kirurgisk overlæge på Regionshospital Viborg.

Han er 62 år, bor i Skive og har siden 1994 løbet 36 maraton.

Stil dit spørgsmål her

Skriv dit spørgsmål her og klik "Send". Du bestemmer selv, om du vil være anonym. Hvis du vil have direkte svar, skal du udfylde feltet 'e-mail'. Vi forbeholder os retten til at redigere og offentliggøre dit spørgsmål.